Skip to main content

Når du første gang stifter bekendtskab med VR, kan det være svært at forestille sig hvordan det skal skabe værdi i din hverdag. Du har måske set et par eksempler og dit førstehåndsindtryk er blandet. Måske har det i virkeligheden rejst flere spørgsmål end det har besvaret. Hvordan kan VR skabe værdi i sundhedssektoren? Passer VR overhovedet ind i sådan en travl hverdag? Er VR ikke bare en gimmick som forsvinder igen? Spørgsmålene kan være mange og det er måske ikke så ligetil, ved første øjekast.

En vigtig del af vores arbejde med VR er ikke kun, at tænke kreativt, være løsningsorienteret og skrive kilometer af kode. Vi er også ambassadører og fortalere for VR med den fornemme opgave, at afmystificere hvad det er og hvordan det kan skabe værdi.

Lad os se lidt nærmere på hvordan VR kan bruges i sundhedssektoren, og hvorfor vi synes det er et godt match.

Simulationstræning i VR

Vi begynder med at se på VR, som et middel til at uddanne sundhedspersonale. Her kan personalet f.eks. lave “hands on” træning i et virkelighedsnært 3D miljø, hvor man frit kan bevæge sig rundt og der kan fejles risikofrit.

Træningsøvelserne er baseret på eksisterende procedurebeskrivelser, kombineret med visuelle virkemidler, grundige didaktiske overvejelser og læring for øje. På den måde får brugerne (personalet) en realistisk oplevelse af, hvad der venter i den virkelige situation.

VR skal ikke ses som en erstatning for eksisterende undervisningsmetoder, men derimod som et supplement til hvad man gør i dag. Det handler om, at skabe de bedste forudsætninger for sundhedspersonalet, så der skabes øget tryghed og minimering af fejl.

Med andre ord, så giver VR en unik mulighed for, at skræddersy et scenarie til præcis den træningssituation der er behov for. Dette kan f.eks. være procedurer som sondeanlæggelse, kateteranlæggelse eller anlæggelse af ernæringssonde.

Med VR er det også muligt, at træne hvor det passer ind i hverdagen, og sundhedspersonalet er nu ikke længere afhængig af faste lokationer, som skal bookes i god tid. Under COVID-19 pandemien, hvor det ikke har været muligt at samles, har VR også vist sig at være yderst brugbart. F.eks. har sundhedspersonalet kunne træne praktiske procedurer på egen hånd, og på den måde sikre opretholdes og fornyelse af faglig viden.

360° video i VR

Løsninger baseret på 360° video er også blevet populært. I stedet for kun, at vise brugeren enkelte områder, i et miljø, får de nu lov at opleve det fulde miljø, i al sin pragt. Brugeren kan selv bestemme, hvilken retning denne vil se og dermed selv bestemme hvad der opleves. Selvom det kan være udfordrende, når man gerne vil lave en lineær fortælling, er det også befriende at afgive mere kontrol til brugeren.

Der kan f.eks. være tale om optagelser fra en operationsstue, fiktive historier med skuespillere, som følger et manuskript, eller andet som indgår. Ofte som en form for interaktiv fortælling, hvor brugervalg er en aktiv del af forløbet. Der er allerede udviklet løsninger til demente, smertelindring og trænings scenarier.

I forhold til en VR løsning lavet i 3D, har man ikke de samme muligheder for, at bevæge sig frit rundt i løsninger baseret på 360° video. Denne type VR er dog stadig et rigtig godt supplement til værktøjskassen, og bør helt sikkert bruges de steder hvor det giver mening.

Vores anbefaling

VR er en relativ ung teknologi, hvor det stadig handler om at finde ud af hvordan teknologien passer ind og skaber værdi. Erfaringer er derfor helt essentielle, og det opnår man kun ved at arbejde med teknologien. Samarbejder mellem offentlige parter og private virksomheder er derfor alfa omega, hvis man ønsker at få viden om mulighederne med VR.

At træne i et virkelighedsnært 3D miljø, eller benytte VR til smertelindring, er kun begyndelsen. Potentialet i sundhedssektoren er enormt, og i de kommende år vil VR, uden tvivl, blive brugt mere og mere, i takt med, at flere får øjnene op for det store potentiale.

Quelle:

https://www.linkedin.com/pulse/hvorfor-vr-er-som-skabt-til-sundhedssektoren-vrtrainer/

Nachgefragt bei Wolfgang Stelzle, CEO von RE‘FLEKTExamples

Nachgefragt bei Wolfgang Stelzle, CEO von RE‘FLEKT

Wolfgang, wie beurteilst du das Potenzial von Mixed Reality in Unternehmen? Wolfgang Stelzle: Mixed Reality hat…
9. September 2021
Immersive technologies gain ground in learning, teachingExamples

Immersive technologies gain ground in learning, teaching

The introduction of immersive technologies in the form of virtual reality (VR) and augmented reality…
13. Dezember 2021
Flugzeugturbinen aus dem HolodeckExamples

Flugzeugturbinen aus dem Holodeck

Im Turbinenwerk von Rolls-Royce arbeiten Ingenieure in einem speziellen Virtual-Reality-Raum an 3D-Modellen von Maschinen –…
22. Januar 2021

Leave a Reply